Tyve vintre efter bomberne. Hver morgen ved daggry klatrer Vera Sokol, en pensioneret ingeniør, op på sit tilfrosne tag for at lytte til en radio, der ikke har sagt et ord i sytten år. I morges lyser den døde advarselslampe på det gamle bytårn rødt, og gennem suset lyder en vuggevise, som kun hun burde kende. Så kommer stemmen fra den datter, hun mistede for atten år siden. Et langsomt ulmende postapokalyptisk mysterium om håb og et signal i suset.